Hvad ville du sige, dette billede forestiller? Det virker åbenlyst, at det rigtige svar er en bison. Bisonen er i forgrunden og midt i billedet. Den er det mest iøjnefaldende objekt på fotoet. Bemærk dog, at bisonen fylder en meget lille del af billedet. Faktisk dækker den kun 4 % af billedets område. Hvad dækker resten? Udover noget damp fra varme kilder og klipper i baggrunden, dækker planter størstedelen af dette billede. Af en eller anden grund vil det virke forkert at kalde dette et plantefoto snarere end et bisonfoto. Hvorfor er det sådan? Måske lider du af planteblindhed.

 

Vores hjerner er programmeret til at lægge mærke til dyr

 

Det er umuligt at analysere alle de neurale signaler, vores øjne sender til vores hjerner. Derfor prioriterer vores hjerner nogle objekter over andre. Menneskehjernen reagerer stærkt på frygtens følelse. En bison er langt mere tilbøjelig til at fremkalde frygt i os sammenlignet med stationære planter. Selv når noget ikke er farligt, som for eksempel et egern, reagerer vores hjerner stadig stærkere på dets bevægelse end på baggrundens stilstand.

Vi foretrækker at lægge mærke til ting, der virker mere ’menneskelige’. Da det er svært at se noget menneskeligt ved planter, vælger vi at se egernet i stedet. Det har øjne, arme og en mund, mens planter næppe har noget, vi kan relatere til (bemærkelsesværdigt nok deler vi cirka 60 % af den samme DNA som en banan). At reagere på bevægelse er evolutionært fordelagtigt, fordi det tillader os at genkende rovdyr og undgå dem.

Derudover har vi en bias mod alt, der flyder sammen. Planter har ofte nuancer mellem brunt, gult og grønt. Vores hjerner har en tendens til at ignorere sådan en ensartethed. I stedet foretrækker de at fokusere på mere levende, kontrastfulde objekter i vores synsfelt. Hvis en plante blomstrer med en særlig klar blomst, vælger vi måske at kigge på den frem for andre planter.

Men tilføj et dyr i billedet, og vi vil sandsynligvis ignorere den blomstrende plante for at rette opmærksomheden mod dyret. Kort sagt har dyr en tendens til at fange vores opmærksomhed, mens planter sjældent gør det. Vi reagerer på frygt, bevægelse og kontrast.

Det er vores biologi som mennesker. Dette har ikke ændret sig meget gennem menneskets historie. Men det danner baggrund for forståelsen af begrebet planteblindhed.

 

 

 

Hvad er planteblindhed?

 

Planteblindhed, som to planteprofessorer beskrev for 20 år siden, er „manglende evne til at se planter i ens eget miljø.” Mange botanikere mener, at planteblindhed er blevet mere udbredt i de senere år. Som mennesker bliver mere urbane, tilbringer folk mindre tid i naturen. Færre timer i naturen betyder mindre tid med planter. Hvordan skulle vi ellers kunne kende planterne, hvis vi ikke bruger tid sammen med dem?

For eksempel vidste du, at der alene i USA findes over 3.000 arter og sorter af græsser? Det er let at overse disse beskedne planter og i stedet kategorisere dem som ’græs’. Mange af de planter, du måske kategoriserer som ’græsser’, er i stedet kæruld eller star – helt forskellige plantefamilier!

 

 

 

Lukning af botanikprogrammer

 

Botanikere frygter, at en faldende botanisk forståelse vil føre til færre ressourcer til plantevidenskab og bevarelse. Et reelt eksempel på denne tendens ses i botanikafdelinger på universiteter. Siden 1988 har over halvdelen af de 50 mest velfinansierede universiteter i USA nedlagt deres botanikprogrammer. Disse botanikprogrammer er blevet slået sammen med generelle biologiuddannelser. Disse generelle biologiuddannelser har langt færre muligheder inden for plantevidenskab end deres tidligere botanik-eksklusive modstykker. Resultatet? Et skræmmende tab af plantekendskab.

Denne lukning af programmer har ført til en tilsvarende nedgang i botanikgrader. Mens flere studerende i dag går på universitet end nogensinde, producerer universiteterne nu 50 % færre studerende med botanikgrader end i slutningen af 80’erne. Faktisk fik færre end 200 studerende i hele USA en bachelorgrad i botanik i 2008.

Tag et øjeblik til at overveje den forbløffende grad, hvormed planter er til stede i vores liv. Vi bærer dem som tøj. Vi spiser dem hver dag som mad. Vi bruger dem til at bygge de bygninger, vi bor og arbejder i. Vi bruger dem i over 28.000 nuværende medicinske midler. Vi sover på dem i vores senge. De regulerer vores klima. Hvis planter forsvandt, ville mennesker hurtigt komme i problemer. Overvej nu igen, at kun 200 mennesker dimitterer med botanikgrader hvert år i USA.

 

Planteblindhed og klimaændringer

 

Planter vil få svært ved at klare vores ændrede klima. I modsætning til dyr, der kan flytte sig, bliver planter på ét sted hele deres liv. Hvis klimaet bliver varmere og tørre, kan et træ ikke flytte sig til et køligere, fugtigere område. Derfor er lokale plantepopulationer truet af udryddelse. Med så få botanikere landet over kan mange af disse populationer uddø uden at blive bemærket. Når de forsvinder, mister vi genetisk materiale, som kunne være nyttigt i udviklingen af fremtidige lægemidler eller fødevarer. For at bekæmpe klimaændringernes effekt på planter har vi brug for flere årvågne øjne end nogensinde. Desværre ved vi, at der hvert år er færre botanikere i marken.

Hvis alle var lige så opmærksomme på deres naturlige omgivelser som for to hundrede år siden, ville vi kunne se klimaændringernes virkninger mere direkte. Vi ville bemærke, at træerne bliver gule i november i stedet for oktober. Vi kunne måske mærke, at vores haveplanter blomstrer tidligere om foråret. Forskere har påvist disse tendenser via data, men det har ikke gjort klimaændringer til det vigtige politiske emne, det burde være. Måske, hvis vi tog os tid til at være opmærksomme på, hvordan vores lokale omgivelser har ændret sig, ville vi være mere bekymrede over det, der sker. Klimaændringer er ikke et usynligt spøgelse. Det er her nu, og det vil kun blive mere intenst.

 

Botaniske haver, som Missouri Botanical Garden, er fantastiske ressourcer for plantekendskab.

 

 

Kan sociale medier kurere planteblindhed?

 

Måske. Det er svært at overvurdere vigtigheden af traditionel, praktisk botanisk træning. Men sociale medier kan måske tilbyde en nyttig måde for folk at lære om deres lokale planter på. Platforme som Twitter har hjulpet folk med tilfældigt at opdage nye populationer af sjældne planter. Citizen science, hvor almindelige mennesker bidrager med små stykker viden til det videnskabelige samfund, er på fremmarch.

Der findes et par nyttige planteidentifikations-apps, såsom Plantsnap. Brugere tager billeder af en plante, og appen hjælper med at identificere den. Brugere kan se billeder af planter fra deres område. De kan også kommunikere og dele med andre i det online plantefællesskab. Apps som denne er en god måde at øge botanisk forståelse på. De er nemme at bruge, hjælpsomme og tilgængelige for alle.

Kan sociale medier og citizen science kompensere for manglende midler til botanikprogrammer? Lad os håbe det!