Svampejagt er en givende måde at komme ud i naturen og lære mere om den. Der findes mange forskellige spiselige svampe i USA, herunder lækre kantareller og morkler.

Svampejagt kan også være ret farligt - mange svampe ligner hinanden meget. Det er nemt ved et uheld at samle de forkerte svampe med ødelæggende (eller endda dødelige) konsekvenser. Når du er i tvivl, smid svampene ud.

IDENTIFICER NYE PLANER MED PLANTSNAP

Det er bedst at lære om svampejagt og identifikation fra en ekspert (eller i det mindste en detaljeret svampeguide). Bladr ikke bare hurtigt gennem nogle få billeder og gå ud for at prøve svampene – vær grundig i din research om forvekslingsmuligheder, definerende karakteristika, indsamling og opbevaring.

Det kan være nødvendigt at bruge farvning og undersøge sporer for korrekt at identificere spiselige svampe - derfor er det vigtigt at få hjælp!

Uden yderligere forsinkelse, lad os tage et kig på nogle af de almindelige (og velsmagende) spiselige svampe i USA!

 

 

 

#1: Morkler (Morchella esculenta)

 

Udbredelse: Fundet over det meste af USA, især under løvtræer i frugtplantager, brændte områder og forstyrret jord.

Høstsæson: En kort periode om foråret - præcis tidspunkt varierer afhængigt af placering.

Identificerende karakteristika: Karakteristisk "bikagelignende" hat, dybt rynket og gulgrå. Hul gennem midten. 2 til 9 centimeter høj og 2 til 5 centimeter tyk.

Farlige forvekslingssvampe: Få svampe har den samme bikageagtige top. Når du er i tvivl, smid dem ud.

Tilberedning: Kraftig smag, bedst tilberedt i smør og ofte serveret med porrer.

 

 

 

#2: Kantarel (Cantharellus cibarus og mere end 15 andre arter)

 

Udbredelse: Fundet i hele Nordamerika, Eurasien, Mellemamerika og Afrika, hovedsageligt i nåleskove (men kan findes i græsarealer, bjergbjergskove med birk eller bøgeskove afhængigt af placering og specifik art). De vokser generelt i klumper blandt mos.

Høstsæson: Sen sommer til december, afhængigt af område og art.

Identificerende karakteristika: Gule eller gyldne svampe, tragtlignende og kødfulde. Under hatten løber ribber, der ligner lameller, som går ned ad stilken. Kantareller kan dufte frugtagtigt, træagtigt eller jordagtigt.

Farlige forvekslingssvampe: Den falske kantarel er mørkere (næsten orange) og har et mørkere centrum, der gradvist bliver lysere mod kanterne. Den er ikke farlig, men smager dårligt og kan give maveproblemer. Jack-o-lantern svampe kan forveksles med kantareller. Lamellerne på en jack-o-lantern svamp er meget tyndere, dybere og mere delikate end de glatte, stumpede og lave ribber på en kantarel. Jack-o-lantern svampe er giftige.

Tilberedning: Kantareller har ofte en mild peberagtig smag. De er ret fyldige og tilberedes ofte med smør, vin eller fløde.

 

 

 

#3: Trolderinge-svamp (Marasmius oreades)

 

Udbredelse: Bredt udbredt i Nordamerika. Foretrækker at vokse på græsarealer som græsplæner, marker eller endda klitter. De vokser ofte i kratere, hvor træstubbe tidligere stod.

Høstsæson: Sommer og efterår, kan vokse året rundt i varme klimaer.

Identificerende karakteristika: Disse små svampe vokser i en ring eller bue. Hatten er generelt 1 til 5 centimeter i diameter. Når de er unge, kan hatten være let indrullet, men bliver opadtuet, når svampen modnes. Hatten beskrives nogle gange som brystvortelignende med et fremtrædende centrum. Trolderinge-svampen er tør og glat, generelt lys tan eller bufffarvet (kan også være hvid). Stilken er meget sej (dette er en af de mest pålidelige identifikationsegenskaber for denne spiselige svamp) og kan være mere eller mindre fastgjort til lamellerne. Sporeaftrykket er hvidt. Læs mere om identifikation af trolderinge-svampe her.

Farlige forvekslingssvampe: Clitocybe dealbata er lignende men har ikke en sej stilk. Lamellerne er meget tættere end trolderingens (der har velplacerede lameller).

Tilberedning: Fjern stilken og lad hatten være intakt. Skyl med koldt vand om nødvendigt, og lad dem tørre. De har ikke en stærk smag, så brug mere enkle opskrifter for at lade deres smag træde frem.

 

 

 

#4: Sød Tand, Træ-pindsvin eller Pindsvinesvamp (Hydnum repandum)

 

Udbredelse: Bredt registreret i Nordamerika, Europa, Australien og det nordlige Asien.

Høstsæson: Sommer og efterår.

Identificerende karakteristika: Træ-pindsvinet har pigge eller tænder på undersiden af hatten i stedet for ribbede lameller – dette er artens definerende kendetegn! Set ovenfra ligner det en kantarel (men er lys orange-brun i stedet for gylden). Denne svamp bliver mørk orange eller gulbrun ved berøring. Hatten er variabel i form, generelt bredt konveks og 2 til 17 centimeter i diameter.

Farlige forvekslingssvampe: Ingen giftige forvekslinger, men denne art kan forveksles med beslægtede nordamerikanske arter Hydnum albidum og Hydnum albomagnum.

Tilberedning: Træ-pindsvinet har en sød og nøddeagtig smag. Den er sprød og kan fryses.

 

 

 

#5: Engsvamp eller Marksvamp (Agaricus campestris)

 

Udbredelse: Denne art findes i hele Nordamerika, Europa, Asien, det nordlige Afrika og New Zealand. Den findes generelt i græsarealer og kan vokse alene eller i en "troldering."

Høstsæson: Forår, sommer eller efterår efter regn.

Identificerende karakteristika: Engsvampen har en hvid hat, der er 5 til 10 centimeter i diameter. Hatten flader ud, når svampen er moden. Under hatten finder du lyserøde lameller hos unge svampe, rødbrune hos unge, og mørkebrune lameller når de er modne. Stilken er 3 til 10 centimeter høj. Svampens kød bliver rødbrunt ved berøring, og sporeaftrykket er mørkebrunt.

Kassér alle eksemplarer, der ikke har de tydelige lyserøde lameller. Vær ekstra forsigtig med hvide svampearter – der findes dødelige forvekslinger.

Farlige forvekslingssvampe: Denne art er tæt beslægtet med flere arter – nogle er dødelige, andre spiselige. Amanita virosa er dødelig og ligner engsvampen, når den er ung. Bare en hat er nok til at dræbe en person. Lamellerne på den dødelige Amanita virosa er hvide, ligesom sporeaftrykket. Amanita bisporigera og Amanita ocreata er også giftige forvekslinger i Nordamerika. A. ocreata kan identificeres ved hvide lameller og hvide til lyserøde frugtlegemer. A. bisporigera har også hvide lameller. Disse svampe er blandt de farligste kendte og forårsager leversvigt. De kaldes samlet for "ødelæggende engle-svampe."

Andre forvekslinger inkluderer Agaricus xanthodermus, som giver maveproblemer og kan identificeres ved en gul plet, der opstår på stilken når den skæres, og Agaricus arvensis, som også er spiselig. Agaricus arvensis har hvide lameller (som den dødelige Amanita virosa) når den er ung, men de bliver en mat chokoladefarve som voksen. Agaricus arvensis dufter ofte som anis. Disse forvekslinger understreger, hvorfor det er så vigtigt at få hjælp fra en ekspert, når man lærer at identificere svampe!

Tilberedning: Denne svamp smager meget som champignon, men har en kortere holdbarhed. Den er lækker, når den sauteres, steges eller endda spises rå i salater.

 

 

 

#6: Ryk-hoved, Advokatparyk, Rygblækhat eller Manet Agaric (Coprinus comatus)

 

Udbredelse: Græsarealer og enge i Nordamerika og Europa.

Høstsæson: Juni til november, afhængigt af temperatur.

Identificerende karakteristika: Denne art er kun spiselig, når den er umoden – før lamellerne bliver sorte. Den har en ruflet hat, der hænger over det meste af stilken, når den er ung, og er dækket af løse skæl. Lamellerne skifter hurtigt fra hvide til lyserøde til sorte. Denne art skal høstes før lamellerne bliver sorte.

Farlige forvekslingssvampe: Rygblækhat kan forveksles med den almindelige blækhat, som kan fremkalde opkast, diarré og andre ubehagelige symptomer, hvis den spises inden for et par timer efter alkoholindtagelse. Symptomerne kan være skræmmende, men forsvinder, hvis man undgår alkohol. Alvorligheden af symptomerne er som regel proportional med mængden af alkohol indtaget.

Tilberedning: Denne svamp indeholder meget vand, hvilket gør den velegnet til supper og bouillon, inklusiv risotto.

 

 

 

#7: Bjørneklo, Vædderhoved, Fårehoved, Signorina eller Maitake (Grifola frondosa)

 

Udbredelse: Denne svamp findes ved træernes basis, især egetræer i Kina, Japan og det nordøstlige Nordamerika. Den er rapporteret så langt vest som Idaho.

Høstsæson: Sen sommer til tidligt efterår efter regn. Dette er en flerårig svamp, der ofte vokser samme sted år efter år, men kun i meget korte livsperioder.

Identificerende karakteristika: Denne knoldagtige svamp vokser i en stor klase, der nogle beskriver som korallignende. Hatte er gråbrune, der er krøllede eller skeformede. Svampen kan vokse op til 100 pund i Japan, men er ofte meget mindre. Stilke er hvide og forgrenede. De bliver ret seje, når svampen ældes.

Farlige forvekslingssvampe: Der er ingen giftige forvekslinger med Bjørneklo, men den kan forveksles med Meripilus giganteus, som også er spiselig. M. giganteus er tykkere og bliver sort langs kanterne.

Tilberedning: Høst med en kniv – det kræver en stor en. Høst når svampen er ung for bedst smag og tekstur. Denne svamp er almindelig i japansk madlavning og er lækker sautered i smør eller olivenolie, eller som en del af mange retter.Besøg siden

 

 

 

 

#8: Bjørne-tand, Abe-hoved, Pom Pom, Skægget Pindsvin eller Løvemanke-svamp (Slægten Hericium)

 

Udbredelse: Disse arter findes over hele verden, især i nordlige alpine skove eller løvskove. Som mange andre svampe vokser de godt i skyggefulde områder på rådne træstammer.

Høstsæson: Efterår.

Identificerende karakteristika: Denne svamp kan ligne hundredvis af små istapper, der hænger fra en træstamme eller fra svampens kraftige stilke. Den er ganske karakteristisk. Alle hvide dele af svampen er spiselige.

Farlige forvekslingssvampe: Alle fire arter, der findes i Nordamerika, er spiselige. Farlige forvekslinger kan findes i andre dele af verden.

Tilberedning: Tilbered i smør eller brug i supper senere på vinteren.

 

 

 

#9: Kæmpe-støvbold (Calvatia gigantea)

 

Udbredelse: Kæmpe-støvbolden findes i tempererede områder over hele verden, mest i enge, marker og løvskove.

Høstsæson: Sen sommer til tidligt efterår.

Identificerende karakteristika: Kæmpe-støvbolde vokser generelt 10 til 50 centimeter i diameter, men kan angiveligt vokse op til 150 centimeter i diameter! Indersiden af en moden kæmpe-støvbold er grønlig-brun. De er spiselige, når de er unge, hvor det indre kød er hvidt i stedet for grønligt brunt. De er farlige at spise, når de er modne!

Farlige forvekslingssvampe: Alle ægte støvbold-arter er spiselige, når de er unge, men giftige som voksne. Skær dem op for at sikre, at de er hvide, før du spiser dem. Problemet er, at støvbolde kan ligne mange andre svampearter i unge stadier, herunder nogle meget giftige. For at skelne dem fra hinanden, skær svampen op. Støvbolde har en solid hvid kerne, mens forvekslinger kan have andre farver. Andre giftige forvekslinger har en hvid kerne, men viser silhuetten af en hat eller lameller, når de skæres – sørg for, at disse ikke er til stede før spisning.

Kæmpe-støvbolde kan også forveksles med jordbolde, især i Storbritannien. Jordbolde er mørkere indeni tidligt i udviklingen – men kan stadig være hvide, når de er unge. Skindet på en jordbold er fast og prikket med vorteagede knopper. Sørg for, at støvbolden er glat, har en stilk og er hvid, før du spiser den. Når du er i tvivl, smid den ud!

Tilberedning: Må ikke vaskes – denne svamp vil suge vand til sig. De kan opbevares i et par dage i køleskabet uden at miste meget kvalitet.

 

 

 

 

#10 Svovlhylde svamp eller Kyllingesvamp (Laetiporus sulphureus)

 

Udbredelse: Vokser på døde eller voksne egetræer og flere andre hårde træarter, især øst for Rocky Mountains.

Høsttid: Generelt om sommeren, men kan findes fra forår til sommer, hvis klimaet er til det.

Kendetegn: Denne hyldesvamp har ikke lameller. Den er stor og orange eller laksefarvet på toppen med en kraftig gul underside. De vokser i klumper langs forskellige træer – primært eg. Sørg for at kunne identificere værtstræet nøjagtigt.

Farlige forvekslinger: Denne art kan være farlig at spise, hvis den vokser på visse træer, hvis den spises gammel, eller ved forkert tilberedning. Smag på små, unge, veltilberedte bidder, før du tager en stor mundfuld. Eksemplarer, der vokser på flere træarter (fyr, enebær, gran, ædelgran, eucalyptus, robinie, ædelgran eller lærk), bør undgås – vær forsigtig. Hvis du ikke kan identificere træet sikkert, fordi det er dødt, så vær på den sikre side og drop svampen. Svovlhylder, der vokser på de nævnte træarter, er faktisk en anden, giftig art.

Tilberedning: Kun de unge hatte på denne svamp er bløde nok til at lave mad med – spring over den seje stok eller ældre eksemplarer. De er kendt for en rig, kødfuld smag.

 

 

 

#11 Sort trompetsvamp (Craterellus cornucopioides og beslægtede arter)

 

Udbredelse: Over hele Nordamerika, især i mosrige løvskove (eg og bøgetræer er favoritter). De vokser ofte tæt på vandløb og bække, og foretrækker fugtige og mørke områder.

Høsttid: Sommer og efterår, og helt hen over vinteren i de sydlige områder.

Kendetegn: Denne svamp vokser i løvlag og kan være svær at få øje på. De vokser i klynger, så finder du én, er du heldig! Hatten på denne svamp er blæk-sort, mørkebrun eller grå og har en vase- eller trompetform. Undersiden er glat og har hverken lameller, pore eller tænder. Toppen af hatten kan have små skæl, men overfladen er overordnet glat eller let rynket.

Farlige forvekslinger: Ingen – denne art er god for begyndere! Den sorte urnesvamp er bægerformet og ikke giftig, men bestemt ikke velsmagende!

Tilberedning: Disse svampe har en rig, røget smag. Tør dem af, da de ofte er meget beskidte. En hurtig skylning er ok, men druk dem ikke i vand! De bevarer smagen godt, hvis de tørres. De er lækre stegt i hvidløg og olie, eller pulveriseret på supper eller kornprodukter.

Når det gælder svampejagt, så husk Dunning-Kruger effekten. Den minder os om, at vi ofte har stor selvtillid i vores evner, når vi faktisk er uerfarne, og først bliver ydmyge, når vi indser, hvor kompliceret det hele er!

Søg altid hjælp hos en ekspert og brug lameller, sporeaftryk og udskæringer for at identificere svampe korrekt. Der kan være farlige forvekslinger i dit område, så lokal ekspertise er vigtig!