På cellulært niveau, hvordan adskiller planter og svampe sig? Plantae og Fungi er to af de tre hovedrige i domænet Eukaryota (den tredje gruppe er Animalia, som inkluderer dig og mig).

Mange svampe vokser på en måde, der ligner planter. De lever i lignende økosystemer og kan endda danne symbiotiske forhold sammen. Mycorrhizae er svampe, der vokser på rødderne af planter, og hjælper planterne med at optage næringsstoffer i jorden, mens planten til gengæld forsyner svampen med sukker. Selvfølgelig ligner de fleste svampe ikke meget planter.

Men forskellene mellem svampe og planter er mere end blot overfladiske (eller barkdybe). Mens svampe ofte lever i lignende økosystemer som planter, er mug og gær endnu mere forskellige fra planter!

At kigge på en plantecelle og en svampecelle under et mikroskop vil afsløre nogle interessante ligheder og forskelle.

 

Ligheder mellem planteceller og svampeceller

På celleniveau har planter og svampe nogle ligheder. Lad os starte der.

Både planteceller og svampeceller:

• Har cellevægge. Dette er grundlæggende en tynd, sej skal lavet af sukkerarter, som omgiver cellen. Dyreceller (som dine) har ikke denne cellevæg.
• Har membranbundne kerner, ligesom dyreceller. Prokaryote celler har ikke disse.
• Har DNA kondenseret takket være histonproteiner (igen, ligesom alle eukaryoter, men ikke prokaryoter).
• Har organeller, inklusive mitokondrier. Du og jeg har også organeller.
• Producerer forskellige vævstyper. Dyr kan også gøre dette.

Planter og svampe er også begge immobile som voksne, selvom planter frø og svampesporer kan rejse store afstande. Svampe har rod-lignende strukturer kaldet hyfer – selvom denne lighed ikke er på celleniveau.

 

 

Forskelle mellem planteceller og svampeceller

På trods af alle lighederne mellem planter og svampe er de dramatisk forskellige grupper af organismer.

Forskelle mellem planteceller og svampeceller inkluderer:

• Cellevæggen hos en svamp består af et tre-delt matrix af kitin, glucaner og proteiner. Cellevæggen hos en plante består normalt af cellulose, hemicelluloser, pektin, agar og andre.
• Svampe optager deres føde fra substratet, de vokser på – om det så er jord, en plante, et stykke brød eller endda et levende dyr. Derfor kan svampe være et stort problem i afgrøder og dit grøntsagsskuffe!
• Svampe producerer frugtkroppe kaldet sporer, hvorimod de fleste planter producerer frø. Undtagelsen her er bregner, som producerer sporer, der ligner svampsporer, men ikke er identiske.
• Nogle svampe, inklusive gær, optræder i encellede former.
• Svampeceller har ikke kloroplaster, den organel som planter bruger til at omdanne sollys til energi.

Desværre gør alle disse forskelle det ikke nødvendigvis let at skelne mellem en plantecelle og en svampecelle under et mikroskop. Det er ikke sandsynligt, at det at se på en celle vil fortælle dig, om dens cellevæg er lavet af kitin eller har kloroplaster, og det er heller ikke let at finde en kloroplast.

Det er generelt lettere at identificere en svamp eller plante ved at se på hele organismen end ved at prøve at identificere den på cellulært niveau!