Har du nogensinde spekuleret på, om alle planter har brug for sollys for at overleve? Selvom det kan lyde som et fjollet spørgsmål, viser det sig, at der er en del planter, der kan leve helt uden lys!

Planteblade er naturens solpaneler. De er eksperter i at omsætte kuldioxid, vand og lysenergi til sukker (sukker er energi). En klasse af kemiske forbindelser kaldet klorofyller udfører denne imponerende bedrift af fotosyntese.

Klorofyller er de samme forbindelser, der er ansvarlige for planters grønne farve. Bladene deler denne mad med resten af planten gennem et indviklet netværk af årer. Dette sukker, sammen med næringsstoffer fra jorden udgør de kemiske byggesten for plantevækst.

Selvom vi generelt opfatter grønne blade som et karakteristisk træk ved planter, er det ikke altid tilfældet. I virkeligheden findes mange planter uden noget klorofyl. Disse planter får deres energi ved at stjæle fra deres naboer!

Det videnskabelige ord for en plante uden klorofyl er achlorophyllous. Achlorophyllous planter findes i forskellige ”varianter,” men alle er parasitiske planter.

 

Hvordan overlever parasitiske planter uden fotosyntese?

 

Nogle opsluger deres værtsplanter og suger deres energi som en vampyr suger blod. Andre kobler sig til skovens underjordiske netværk af svampe for indirekte at ernære sig.

Disse forhold kaldes obligatorisk parasitisme, hvilket betyder, at det er essentielt for parasitten at finde en værtsplante for at overleve. Dette står i kontrast til andre planteparasitter, såsom mistelten, der både kan fotosyntetisere og stjæle næringsstoffer.

Hvad alle achlorophyllous planter har til fælles, er deres overjordiske udseende – det er en mærkelig gruppe planter. Deres bizarre udseende har givet dem navne som ”spøgelsesplante” og ”troldmandens net.”

Mange vokser i spøgelsesagtige nuancer af hvid og orange med mikroskopiske blade og usædvanlige blomster. Hvis du leder efter flere mærkelige og magiske planter, kan du tjekke vores guide til virkelige magiske planter.

Da parasitiske blomstrende planter ikke har brug for sollys, ses mange kun over jorden som en blomst. De mangler ofte de stængler, blade og grene, som vi ville forvente af en plante. Disse parasitter ligner mere fremmede invasioner eller mærkelige svampe end hjemhørende planter!

Lad os se nærmere på nogle af disse mærkelige arter af parasitiske planter.

 

Eksempler på parasitiske planter, der ikke behøver fotosyntese

 

Mykoforer overlever ved at snyde skovens svampe

 

Den mest almindelige type parasitiske planter er mykoheterotrofer (som betyder svampeæder på græsk). Disse parasitiske planter kobler sig til netværk af underjordiske svampe kaldet mykorrhizaer for at stjæle de næringsstoffer, de har brug for til at vokse.

Selvom næsten alle planter udveksler næringsstoffer gennem mykorrhizaer, er forholdet som regel gensidigt. De fleste planter modtager næringsstoffer og leverer til gengæld sukker til svampene.

Men nogle få plantegrupper er holdt op med at give noget tilbage og begyndt at snyde (det er det tekniske udtryk). Disse planter har opgivet fotosyntesen til fordel for parasitisme.

 

Spøgelsesrøret bryder frem gennem skovbunden og afslører sine mærkelige, svampelignende blomster.

• Spøgelsesrør – Monotropa uniflora

De unikke blomster på Spøgelsesrøret hænger ned mod skovbunden. Det er let at forestille sig en skovånd, der bruger denne mærkelige plante til en eftermiddagscigaret.

 

 

Blomsten på phantomorkidéen har en spøgelsesagtig hvid farve.

Foto af: Bill Bouton

• Phantomorkidé – Cephalanthera austinae

Denne sjældne og opsigtsvækkende orkidé er hjemmehørende på vestkysten af USA og Canada. Den vokser i tætte isolerede nåleskove, og kun i jord, der indeholder svampe fra Thelophoracae-familien.

Boligbyggeri og klimaforandringer rammer denne sarte plante særligt hårdt. Dyrkning er vanskelig på grund af dens unikke vækstbetingelser, hvilket gør udryddelse til en reel risiko for phantomorkidéen.

 

 

Haustoriale parasitter stjæler næringsstoffer fra andre planter

 

Haustoriale (haw-stawr-ee-uh-l, betyder ”skovlende rovdyr” på latin) parasitter ernærer sig direkte fra deres værtsplante. De danner et sugerør kaldet haustorium (haw-stawr-ee-uhm), som trænger gennem værtens bark. Disse sugerør tapper værtens karvæv og fodrer direkte på dens næringsstoffer. Nogle er stammeparasitter, der hægter sig på trækronernes øvre dele. Andre er rodparasitter, der vokser ved træets fod og kobler sig til værtens rødder.

 

Rodparasitter

 

Den mærkeligt udseende blomst på likblomsten tiltrækker fluer med sin råddent-lugtende duft.

• Likblomst– Rafflesia arnoldii

Selvom mange blomster dufter herligt, har blomsterne fra Rafflesia-slægten det modsatte formål – at frastøde beundrere, medmindre beundreren er en flue. Likblomsten har en gennemtrængende lugt af råddent kød, som tiltrækker de fluer, der bestøver denne ildelugtende blomst.

Likblomsten kan vokse op til 43 cm i diameter, hvilket gør den til verdens største blomst. Likblomsterns intense aroma kombineret med dens enorme størrelse gør den helt unik, også blandt parasitiske planter.

 

 

Den tætte blomstring af en bremserod ligner en blomstrende fyrrekogle.

Foto af: Scott Darbey

• Bremserod – Orobanche

Bremserod er en parasitisk plante, der er nært beslægtet med mange almindelige vilde blomster, herunder løvemund, indisk kriger og indisk malerpensel. Denne parasits blomsterstilks imiterer en fyrrekogle, der stikker op gennem skovbunden. Den kunne nemt forveksles med en fyrrekogle, hvis det ikke var for blomsterne, der vokser mellem kogleknopperne.

 

 

Stammeparasitter

 

En slyngplante af arten dodder æder af en salviebusk.

Foto af: Stan Shebs

• Dodder – Cuscuta

Denne slyngende parasit ligner et kaos af festfyrværkeri, der er sprøjtet over sit offer. Den vokser hurtigt og behøver ikke rødder. I stedet er den helt afhængig af sugerørene, den stikker ind i alle planter, der har den uheldige skæbne at ligge i dodderens vej. Dodder kan også hacke sig ind i værtens gener for at gøre planten mere sårbar senere.

Denne aggressive ukrudtsplante sulter hurtigt buske og træer, kvæler deres lys før den går videre til næste vært.

Det tætte netværk af orange strenge ligner mere et fiskegarn end en plante. Dodderens mærkelige udseende har givet den navne som troldmandens net, djævlehår og guldtråd.

 

 

De bittesmå blomster på pilostyles vejer op for deres størrelse med deres tætte blomsterklaser.

Foto af: Kevin Thiele

• Thurbers stængelsuger – Pilostyles thurberi

Denne lumske parasit lever helt inde i stænglerne på bælgplanter (planter i ærtefamilien). Hold øje med denne sjældne plante, hvis du bevæger dig i det amerikanske sydvestlige område.

Den bliver sjældent bemærket, da den kun bliver synlig i januar, når dens bittesmå blomster åbner sig uden for værtplantens stængel. Selv når blomsterne er der, er det held, hvis du får øje på dem. Blomsterne er kun 3 millimeter brede, cirka så brede som en blyants bly.

Selvom andre arter af slægten Pilostyles kan angribe forskellige bælgplanter, angriber den amerikanske variant primært den lille ørkenplante kaldet dyeweed (Psorothamnus emoryi).

Vi håber, du har nydt at lære om dette lille udvalg af de mange arter af parasitiske planter. Download PlantSnap-appen for at identificere parasitiske planter i naturen!