Græslandsplanter får ikke nok opmærksomhed fra naturbeskyttere, forfattere, filmskabere eller beslutningstagere. De fleste ved næsten ingenting om græslande, andet end den indlysende kendsgerning, at de er græsbevoksede. Jeg er her for at vise dig, at græslande er dynamiske steder fulde af alverdens vidundere.

 

 

 

 

Hvad Er Et Græsland?

 

Et græsland er et økosystem domineret af planter fra græs-familien, Poaceae. Denne type økosystem begyndte at brede sig for omkring 6 millioner år siden, hvilket er relativt nyligt set i geologisk perspektiv. Omkring denne epoke begyndte verdens klima at tørre ud og blev koldere på grund af, at polarkappe optog fugtighed. Dette klima gjorde livet sværere for skove, som døde ud steder som midten af Nordamerika og den centrale Asiens stepper.

Efterhånden som græslandene udvidede sig, gjorde de karismatiske megafaunaer, vi forbinder med dem, det også. Elefanter, løver, gazeller og hundredvis af andre arter udvidede deres udbredelsesområde i Afrika, Asien og Amerika (ja, der var løver, kæmpe bævere og uldhårede mammutter, som levede i USA før mennesker kom dertil).

Men hvordan overlevede græslandene, efter klimaet skiftede igen? Græslandene har udviklet sig til at håndtere hyppige brande. Disse brande dræbte alle træagtige buske og træer, der forsøgte at vokse på græslandet, men dræbte ikke græsserne. Planteædere spiste også de træagtige planter, der prøvede at få fodfæste i græslandet. Endelig, som vi vil udforske senere, er græslandenes rodsystemer så tæt sammenvævede, at det er svært for andre planter at etablere sig i et modent græsland.

 

 

Hvilke Forskellige Typer Græslande Findes Der?

 

Der findes tre hovedtyper af græslande i verden: naturlige, semi-naturlige og såkaldte ’forbedrede.’ ’Forbedrede’ græslande er landbrugsgræslande – tænk majs i Midtvesten. Landmænd har erstattet de oprindelige planter med ikke-hjemmehørende græsser for at høste dem ofte som afgrøde.

Semi-naturlige græslande bliver forvaltet for hø eller andet foder. De får dog ikke tilført kunstgødning eller herbicider. Semi-naturlige græslande kan være vigtige levesteder for dyreliv, fordi de indeholder flere arter i stedet for blot en enkelt afgrøde.

Naturlige græslande er de, der ikke er pløjet. De græsses af køer, får, geder eller naturlige græssere. Disse græslande bliver stadig mere sjældne, da de omdannes til ’forbedrede’ græslande. Denne artikel fokuserer på naturlige og semi-naturlige græslande, fordi deres planter er mere interessante end majs og hvede.

Så nu hvor vi ved, hvad græslande er, lad os se på, hvorfor vi skulle være interesserede i græslandsplanter!

 

 

 

 

Græslandsrødder Yder Uundværlige Tjenester

 

Måske ligger det mest fascinerende ved græslandene i græssernes rødder. Selvom de ved overfladen kan virke simple, foregår der meget under jorden. I modsætning til skove, som placerer størstedelen af deres vækst over jorden, fokuserer græslande 80 % af deres vækst under jorden.

Det betyder, at for hvert pund græs, du kan se, har planten lagt fem pund materiale under jorden. Desuden bygger disse rødder oven på væksten fra året før, mens bladene dør tilbage hvert år. Nogle græsser har rødder, der strækker sig 15 fod ned i jorden!

Denne fantastiske rodnetværk er hovedårsagen til, at græslande er fremragende landbrugsjorde. De omfattende rødder tilfører enorme mængder kulstof til jorden over århundreder. Dette kulstof giver føde til alverdens svampe, bakterier og dyr i jorden. Disse organismer sammen med det rige kulstof giver planterne rigelige næringsstoffer til vækst. Når landmænd omdanner græslande til marker, starter de med rig muld, der kan omdannes til imponerende mængder majs og hvede. Derfor forvandlede mennesker 80 % af græslandene i Nordamerika til dyrkede marker.

 

 

 

 

Græslandsplanter Fanger Kæmpe Mængder CO2

 

Græslandsrødder er nyttige til noget andet: at fjerne CO2 fra atmosfæren. Når planter vokser, optager de CO2 og indbygger det i deres væv. Det er gavnligt for klimaet, fordi CO2 bidrager til global opvarmning. Planter lagrer dette kulstof gennem hele deres liv, indtil de dør og nedbrydes eller brændes af i en brand.

Skove er meget vigtige for kulstoflagring, fordi de er produktive økosystemer med enorm biomasse. Men efterhånden som skovbrande bliver mere alvorlige og hyppige med klimaforandringer, kan skove udgøre en risiko i stedet for en fordel. Hvis en skov brænder ned, frigives alt det kulstof, der er lagret over århundreder, som CO2 i atmosfæren og forværrer den globale opvarmning.

Forskere ved UC Davis fandt, at græslandene er mere pålidelige kulstoflagre end skove i nutidens Californien. Det skyldes de særlige rødder. Brænder et græsland, frigives kun omkring 20 % af kulstoffet til luften, fordi 80 % af kulstoffet er under jorden, hvor ilden ikke brænder. I områder med stigende vilde brande, som Californien, er et græsland derfor en sikrere langsigtet investering til kulstoflagring.

Når det er sagt, forbliver skove stadig verdens bedste kilde til kulstoflagring, og vi bør ikke afskrive dem. Men husk bare, at græslande indeholder omkring 12 % af det terrestriske kulstof, hvilket ikke er en lille mængde.

 

 

Græslande Har Større Biodiversitet End Regnskove

 

Ja, du læste rigtigt. Og det er sandt (nogle gange). Selvom regnskove uden tvivl er planetens mest biodiverserige steder i stor skala, slår græslandene dem på små områder. På steder under 100 kvadratmeter er græslandsplanter ofte mere diverse end regnskove.

Forskere fandt 131 plantearter på et område på 500 kvadratfod af græsland i Tjekkiet! Endnu mere imponerende fandt de 43 plantearter på blot ét kvadratfod i Estland, en verdensrekord. Det svarer til tre plantearter, der vokser på et område på størrelse med din telefon!

Græslande kan være så mangfoldige, fordi der ikke er massiv konkurrence om sollys. I skovøkosystemer fanger træerne det meste lys og forhindrer underskovsplanter i at få lige så meget sol. Fordi græslande starter på ny hver sæson, er spillereglerne stort set lige for alle konkurrerende arter.

Du kan være sikker på, at en svimmel mangfoldighed af insekter ledsager alle disse græslandsplanter som bestøvere og herbivorer. Ligeledes kalder en spændende variation af fugle og pattedyr græslande hjem.

 

 

 

 

Æstetisk Værdi Ved Græslandsplanter

 

Okay, nogle gange er græslandsplanter bare fede, fordi de ser fede ud. Kig på den lilla solhat, eller echinacea, øverst i artiklen. Smuk, ikke? Big bluestem, billedet lige herover, er et græs, der kan vokse op til 12 fod under de rette forhold. Om efteråret bliver det en skinnende rød og gul.

Det er rigtigt, at græslande kræver lidt mere indsats at værdsætte end barske bjerge eller en dejlig strand. Du skal ned på knæ og tage dig tid til virkelig at se, hvad der foregår. Prøv det! Et af de bedste steder at opdage spændende græslandsplanter er ved siden af jernbanespor, fordi disse områder ikke er blevet forstyrret af landbrug eller græsning. Hvis du vil se flere sjove billeder af græslandsplanter, tjek dette ud.

 

 

 

 

Sjældenhed af Græslands-Økosystemer

 

Mange bliver begejstrede for sjældne ting. Hvis du kan relatere til det, bør du helt sikkert være begejstret for græslandsplanter. North Americas tallgrass-prærie er verdens mest sjældne økosystem. Kun 1-4 % af det er tilbage, og det meste findes i Flint Hills i Oklahoma og Kansas. Resten er nu landbrug, byområder eller overgræssede områder.

Globalt set er græslande truede økosystemer. Omkring 15,5 % af det terrestriske landareal er beskyttet på en eller anden måde, men kun 4,5 % af græslandene er fredede. De er ikke umiddelbart karismatiske eller betagende, men de kræver stadig beskyttelse. De filtrerer vores vand, optager kulstof fra luften, forhindrer jorderosion og forsyner dyr og mennesker verden over med føde!

Jeg håber, denne artikel har inspireret dig til at interessere dig lidt mere for græslandsplanter. Næste gang du kører forbi et flot græsland, så prøv at stoppe og udforske det selv. Du vil måske blive overrasket over, hvad du finder!

 

 

[Forsidebillede af Rita E. via Pixabay]