Indtil for nylig i menneskets landbrugshistorie blev jordbearbejdning udført i hånden. Maskinteknologien udviklede sig så småt, så jordbearbejdningsmaskiner kunne trækkes manuelt af dyr. I dag findes der et bredt udvalg af motoriserede og fuldt mekaniske jordbearbejdningsmaskiner. Mens disse maskiner har hjulpet med at dyrke næringsrig jord i årtusinder, er jordbearbejdning nødvendigt? Lad os i dag tage et kig på historien om jordbearbejdning og bedre forstå: hvad er no-till landbrug?

 

 

Grundlæggende om plantebiologi

Plantevidenskab er kompliceret, men det grundlæggende er ikke. I sidste ende har planter kun brug for nogle få nøgleingredienser for at vokse. Lad os tage et kig på nogle grundlæggende plantebiologi for bedre at forstå, hvorfor jordbearbejdning kan være nyttigt.

 

Elementære "næringsstoffer"

 

I modsætning til dyr "spiser" planter ikke andre organismer for deres næringsstoffer. Nå, nogle gør, men det er en sjælden undtagelse. For at planter kan overleve, skal de stadig optage essentielle elementer. Blandt de vigtigste er kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Disse refereres ofte til som en gruppe, NPK. De fleste gødningsstoffer indeholder alle tre elementer i varierende mængder afhængigt af typen og formålet med gødningen. Kvælstof findes i store mængder i alle proteiner og er et vigtigt element i klorofyl. Fosfor er nødvendig for den primære kemiske energikilde i planter, ATP. Til sidst kalium er nødvendigt for vandbevægelse og saltfastholdelse. 

 

Vand

 

Meget tydeligt har planter brug for vand. Nogle planter kræver en minimumsmængde vand. Andre kræver en enorm mængde H2O. Uanset hvor meget vand en plante har brug for, bruger de det alle til de samme grundlæggende formål: fasthed, transport og elektroner. For det første hjælper vandet planter med at stå oprejst, så bladene kan udsættes for sollys. For det andet opløses vigtige salte og sukkerarter i vandet, hvilket tillader planten at transportere dem til forskellige steder. For det tredje, for at udføre fotosyntese, har planter brug for en kilde til elektroner. Alle disse vitale funktioner udføres af vand. 

 

Solllys og CO2

 

Ligesom vand er sollys en anden nødvendighed for planter, der kræves i varierende grad for forskellige planter. Som du lærte i gymnasiets biologi, bruger planter solens energistråler til at omdanne kulstoffet fra CO2 til glukose og O2. Planten bruger dette sukker både til at opbygge sig selv (cellulose) og til energi. 

 

Hvorfor jordbearbejdning overhovedet?

Før vi dykker ned i no-till landbrug, skal vi forstå, hvorfor landmænd og gartnere overhovedet bruger jordbearbejdning. 

 

• Bryde hård jord op: Planter har brug for løs, formbar jord for at vokse! Rødderne skal kunne trænge gennem jorden. Jordbearbejdning kan hjælpe i denne proces ved at bryde tætte jordpartikler, der står i vejen.
• Dyb næring: Jordbearbejdning kan være en meget effektiv måde at tilføre næringsstoffer (NPK) dybt ned i jorden. Omdrejningsbevægelsen kan blande jorden, og når det kombineres med gødning, hjælper denne proces med at skabe sundere jord.
• Dræbe ukrudt: Jordbearbejdningsprocessen hjælper også med at ødelægge ukrudt. Omrøringen kværner det op, hvilket efterlader flere næringsstoffer til de planter, du ønsker at dyrke. 

 

Ulemper ved jordbearbejdning

 

Selvom der kan være mange fordele, kommer jordbearbejdning ikke uden ulemper. Der er flere grunde til, at landmænd måske tøver med at jordbearbejde deres marker konsekvent. 

 

• Jordstruktur: Naturlig jord er forskellig fra almindelig jord. Ifølge University of Californias afdeling for landbrug og naturressourcer består jord "af bundfjeld og bjergsten, nedbrudt gennem årtusinder af vind og regn." Jord indeholder næringsstoffer, mineraler og mikroorganismer, der hjælper planter med at vokse. Jordbearbejdning kan forstyrre jordens fysiske struktur. Over tid kan det føre til, at jorden bliver komprimeret, altså tæt. Dette skaber et dårligt miljø for rødderne og sulter mikroorganismer for den meget nødvendige ilt. 
• Jordfugtighed: Jordbearbejdning har en tendens til at tørre ellers fugtig jord ud. Det er selvfølgelig ikke ideelt for nogen planter, især ikke unge. 
• Gavn for ukrudt: Dette kan virke modstridende, da vi netop har diskuteret jordbearbejdning som en måde at dræbe ukrudt på! Nogle gange kan jordbearbejdning have den modsatte effekt. I stedet for at kværne ukrudt i opvækst, bringer jordbearbejdningen faktisk ukrudtsfrø tættere på overfladen, hvilket tillader dem at spire. 

 

Fordele ved no-till

 

Så hvad får nogle landmænd til at anvende no-till teknikker? Der er mange grunde til, at landbrug i alle størrelser kan vælge at gå over til no-till.

 

• Tid: Meget tydeligt tager jordbearbejdning tid. Med en ægte traktor kan jordbearbejdning gå så hurtigt som omkring fem hektar i timen. Problemet er, at den gennemsnitlige farm i USA er 444 hektar. Selv ved 10 hektar i timen tager det en hel uge kun at jordbearbejde. 
• Erosion: Over mange sæsoner med jordbearbejdning kan resultaterne være katastrofale. Ifølge Iowa State University kan "Producenter... opleve høje erosionsrater og forringelse af det øverste jordlag, hvor næsten alt organisk materiale findes. Fjernelse af det øverste jordlag via erosion bidrager til tab af jordens medfødte næringsstofniveauer." 
• Microbiomet: Overordnet set kan planter ikke bruge det naturligt forekommende kvælstof i jorden. Planter har brug for hjælp fra bakterier, der assisterer processen kaldet kvælstoffiksering, hvor kvælstof nedbrydes til brugbare former. Jordbearbejdning har tendens til at forstyrre jordens mikrobiom. Dette fører ikke blot til nedsat kvælstoffiksering, men også generelt til dårligere jordhelbred.

 

Kort sagt repræsenterer jordbearbejdning en del af en kortsigtet løsning på et langsigtet problem. Problemer som monokultur, svælge-og-brænde og gødningsafstrømning alle bidrager til nedbrydning af vores jord. Jordbearbejdning er ikke anderledes. No-till landbrug kan give færre afgrøder på kort sigt, men det er et positivt skridt mod bæredygtigt landbrug.

Forsidebillede af Pexels via Pixabay