Hvad er svampe? Nogle af disse organismer er for små til at se med det blotte øje. Nogle, som honningsvamp, er blandt de største organismer på planeten. Svampe findes overalt omkring os, i brød, i øl og endda i væggene i dit hjem. Denne alsidige organismeklasse kan overleve næsten overalt på jorden. Roden til deres evne til at overleve så godt skyldes delvist deres livscyklus. Men hvad præcist sker der i svampenes livscyklus?

 

Rigets Svampe

 

For at forstå, hvad svampe er, må vi først forstå deres plads i resten af livets verden på jorden. Historisk set har biologien været baseret på et klassifikationssystem udviklet af videnskabsmanden Robert Whittaker i midten af det 20. århundrede. Ifølge dette system blev alt liv først delt i prokaryoter og eukaryoter - forskellen er, at sidstnævnte har ’membran-bundne organeller’ som cellekerner og mitokondrier. Prokaryoter blev derefter delt i to riger, Archaebacteria, og Eubacteria. De noget mere komplekse eukaryoter deles i fire riger, som vil lyde mere genkendelige: Protista, Plantae, Animalia, og Fungi. Diagrammet nedenfor hjælper dig med at visualisere, hvad vi taler om.

 

fungi classification chart old

 

Dette system er dog under forandring. Fra begyndelsen af det 21. århundrede begyndte biologer at adoptere en nyere, mere detaljeret version af livets træ. Dette nye system deler alle eukaryoter i seks forskellige grupper. En af disse grupper, Opisthokonta, indeholder alle ægte svampe såvel som os, Animalia! Se nedenfor for at sammenligne disse to systemer. For vores formål refererer vi til alle svampe som ét samlet ’rige’, da de stadig klassificeres som en enkelt gruppe. 

 

fungi classification chart modern

 

Klassifikation af svampe

 

Svampe er et ekstremt mangfoldigt rige. Den nemmeste måde at forstå deres mangfoldighed på er at opdele dem i fire store grupper: Chytridiomycota (chytrider), Zygomycota (brødmug), Ascomycota (gær og sæk-svampe) og Basidiomycota (knap- eller klubsvampe). Disse inddelinger baseres primært på, hvordan hver gruppe formerer sig, men det kommer vi til senere. Først ser vi på, hvad hver af disse grupper omfatter.

  • Chytridiomycota: de betragtes ofte som de mest primitive svampe og opstod for ca. 500 millioner år siden. Chytrider er unikke i svampeverdenen, fordi deres sporer (kaldet zoosporer) er bevægelige. De har ofte et enkelt flagel, som driver dem gennem vandige miljøer. Interessant nok kan disse svampe overleve uden ilt og findes i køers tarme, hvor de nedbryder plantemateriale.
  • Zygomycota: denne gruppe svampe møder du nok i din hverdag. De er blandt de mest almindelige ’fødemug’, som du for eksempel kan se på jordbær. Zygomycota udgør omkring 1 % af alle svampearter. 
  • Ascomycota: denne gruppe udgør størstedelen af svampearterne, ca. 75 %. De står bag en række ekstremt vigtige og spændende funktioner. Saccharomyces cerevisiae er gæren, der ofte forbindes med ølbrygning og bagning. Penicillium chrysogenum har givet navn til det livsvigtige antibiotikum penicillin. Det er også de samme svampe, som indgår i symbiotiske forhold med alger i form af lav. 
  • Basidiomycota: selvom du måske ikke ved det, har du sandsynligvis spist en medlem af Basidiomycota før! Denne gruppe af svampe inkluderer næsten alle svampe. Disse svampe er kun én del af organismens livscyklus. De er ekstremt vigtige, da de nedbryder dødt materiale som træ og planter og frigiver næringsstoffer tilbage til jorden.

 

fungi life cycle

 

Kønnet livscyklus hos svampe

 

Ikke alle svampe formerer sig på samme måde. Bredt set formerer de sig enten kønnet eller ukønnet. I biologi kan ’kønnet formering’ have en anden betydning end normalt. ’Kønnet formering’ betyder simpelthen, at genetisk information fra to individer kombineres til ét individ. Først fokuserer vi på svampen livscyklusser, der involverer kønnet formering. 

 

Kønnet

 

Den første fase af svampenes livscyklus er sporefasen. Alle svampe starter som sporer, der er ’haploide’, hvilket betyder, at de kun har én kopi af deres genetiske information. Dette ligner menneskets kønsceller, som sædceller og æg. Disse sporer kan rejse store afstande fra det sted, hvor de blev dannet, ved at hægte sig fast til en anden organisme eller endda vinden. Når sporen lander i et gunstigt miljø, vil den spire og vokse en masse ’rødder’ kaldet et mycelium. Disse støtter sporen, ligesom rødder ved at finde næringsstoffer, der hjælper sporerne til at vokse.

Når myceliet vokser, kan det støde på en anden kompatibel svamp. Hvis dette sker, kan cellerne fra hver enkelt svamp fusionere og danne en enkelt celle. Disse sammensmeltede celler er nu ’diploide’, hvilket betyder, at de har to kopier af deres genetiske information. Dette svarer til resten af menneskets celler, som ikke er kønsceller. 

Disse celler gennemgår derefter en proces kaldet ’meiose’. Her splittes en enkelt celle i to celler. Vigtigt er, at den genetiske information fra hver forælder omrokkeres og blandes under denne deling. De to resulterende ’datterceller’ er hverken identiske med forældrene eller hinanden. Det er sådan, svampe (og alle kønnede organismer) opretholder deres genetiske mangfoldighed. 

 

Ukønnet

 

I mycelium-stadiet kan de fleste svampe også ’være’ ukønnede. Denne beslutning skyldes mange miljømæssige faktorer som ressource-tilgængelighed og fugtighed. I denne del af livscyklussen, i stedet for at vokse og fusionere med et andet mycelium, producerer svampene i stedet ’mitosporer’, som er identiske med modercellen. Disse mitosporer vokser så til et nyt mycelium. Hvis forholdene er gunstige, kan dette mycelium gennemgå kønnet formering. 

 

Komplekse livscyklusser

 

Svampe er en ekstremt mangfoldig og kompleks gruppe organismer. Selvom vi kun lige har berørt overfladen af de mange komplekse svampe-livscyklusser, gælder disse grundlæggende principper for de fleste svampe. Næste gang du åbner en pose mugnet brød, så tænk på livscyklussen for den svamp, du ser!