De fleste børn synes, at plantens livscyklus er lettest at forstå med en simpel grafik. Vi har lavet en nem guide til plantens livscyklus specielt til børn.

Denne forklaring af plantens livscyklus gælder for blomstrende planter – hvilket inkluderer næsten alle planter! Livscyklussen for bregner og mosser er lidt anderledes, men ellers forbliver den generelle livscyklus for en plante den samme.

Lad os få styr på vores begreber, inden vi ser på grafikken:

• Blomstrende planter – vi taler ikke kun om haveblomster. Fyrretræer, græsser og giftig vedbend er alle blomstrende planter! Selvom vi ikke giver vores kære buketter af græs, har det stadig blomster. De fleste planter er teknisk set blomstrende planter.
• Blomster er plantens reproduktive dele. De producerer pollen og/eller vokser til frugter. Nogle planter har "han"-dele, der kun spreder pollen, og "hun"-dele, der modtager pollen og vokser til frugter. Andre blomster udfører begge funktioner.
• Pollen – det, der får dig til at nyse hver forår, er også en del af plantens livscyklus! Pollen er, hvordan "han"-planter overfører deres DNA til "hun"-plantedelene, befrugter dem og gør det muligt for dem at producere frø.
• Frø er embryonale planter. De dannes af en modnet hunblomst efter bestøvning. De indeholder også en vis mængde energi til at hjælpe den unge plante med at vokse – lidt som den energirige blomme i et hønseæg.
• Frugter er den frøbærende struktur på en plante. Når jeg siger frugt, tænker du sikkert på æbler og appelsiner. Du tænker måske ikke på agern eller hele solsikkefrø som frugt – men det er de! Fjern skallen fra et agern eller et solsikkefrø, og du ser selve frøet.

Nu hvor vi har klarlagt vores begreber, lad os se på den grundlæggende livscyklus for en plante.

 

 

For at uddybe dette lidt, her er den grundlæggende trinvise livscyklus for en plante.

1. Et frø spirer ved at bruge den energi, der er lagret i det.
2. Planterlingen vokser til en voksen plante. Den danner blade for at opsamle sollys og optager næringsstoffer fra jorden.
3. Planten producerer en blomst.
4. Blomsten producerer pollen, som rejser gennem luften eller bliver båret af en bestøver som en bi. Nogle blomster indeholder både han- og hunlige dele og kan selvbestøve, men de fleste planter er afhængige af vind eller bestøvere for at reproducere sig.
   • Denne afhængighed af bestøvere er grunden til, at mange blomster er farverige og dufter kraftigt – sådan tiltrækker de bier og sommerfugle!
5. Pollen når en anden blomst og befrugter æggestokkene i den blomst.
6. Den befrugtede æggestok svulmer op til et frø inde i den beskyttende struktur af en frugt.
7. Frugten falder, bliver spist eller blæser væk.
   • Planter har mange kreative måder at hjælpe deres frø med at rejse langt og bredt. Frøstande, der hænger fast på dine bukser, mælkebøtternes hvide fnug og velsmagende æbler er alle måder, planter flytter deres afkom til ny jord.
     • Velsmagende frugter som agern og appelsiner er afhængige af dyr til at flytte dem rundt via afføring eller tabte stykker.
8. Frøet når til sidst jorden, hvor cyklussen starter forfra.

Plantens livscyklus tager forskellig tid afhængigt af planten. Énårige planter som violer gennemfører deres livscyklus på bare et år. Toårige planter, som kæmpehjul, tager to år. De bruger det første år på at vokse, og producerer derefter blomster og frø det næste år. Flerårige planter som fyrretræer lever i flere år og producerer normalt blomster og frø hvert år. Endelig monokarpe planter lever i mange år, men producerer kun frø én gang.

Den grundlæggende livscyklus for en plante er ret enkel: fra frø til plante til blomst til frugt til frø. Dog kan det hurtigt blive kompliceret!

Nogle planter har andre former for formering. For eksempel kan bananplanten også klone sig selv. "Datter"-skud vokser fra "moder"-stokken omkring rødderne. Denne grundlæggende plante livscyklus er kun begyndelsen – men den er tilstrækkelig for de fleste af os.

Har du lært noget om plantens livscyklus? Del det gerne, så andre også kan lære!