Medmindre du læser dette fra Sahara-ørkenen, er der stor sandsynlighed for, at vedbend er i nærheden. Det vokser på kontorbygninger, hjem, træer, hegn og broer. Det forvandler byens skarpe betonhjørner til noget grønnere, giver lidt ballade og er en forbindende plante mellem mosdækkede jorde og skovens tårnhøje trækroner.

IDENTIFICER NYE PLANter MED PLANTSNAP

I daglig tale bruger vi ordet "vedbend" om mange klatreplanter – nogle af dem er teknisk set ikke vedbend overhovedet. Uanset om du er studerende i et drivhus, hobby-botaniker i byparken eller ønsker at diversificere din have, er det vigtigt at kende disse definitioner, forskelle og forskellige sorter.

 

Så lad os komme til sagen: Vedbend er en planteslægt, botanisk kendt som Hedera. Den omfatter 12-15 arter af klatrende og krybende stedsegrønne planter, som alle tilhører familien Araliaceae. Forskellige arter findes over hele kloden, hjemmehørende i områder i Nordafrika, Europa, Nepal, Macaronesia og Østasien. På grund af vedbends vidtstrakte habitat er det ikke overraskende, at den optræder på forskellige måder i mytologi, folketro, musik og popkultur.

 

For eksempel er vedbend i romersk mytologi forbundet med Bacchus og vin. I den gamle keltiske kosmologi blev vedbend betragtet som et symbol på styrke og beslutsomhed. Vedbend klatrer sandsynligvis også rundt i nogle af dine yndlingsjulesalmer. I nutidens popkultur underholder anti-skurken Poison Ivy masserne sammen med figurer som Catwoman og Harley Quinn i Batman-universet – ved hjælp af sin misantropiske botanik, skinnende blade og plantekræfter til at kæmpe for miljøet.

 

Der er meget at holde styr på i vedbendens verden. Denne ultimative guide til vedbend vil gå i detaljer om 30 arter og sorter i alfabetisk rækkefølge. Vi vil berøre ægte Hedera-vedbend og sorter inden for arter. Vi vil også dække nogle plantearter, der almindeligvis accepteres som vedbend, selvom de er noget helt andet, såsom Boston-vedbend og svensk vedbend.

 

 

Algerisk Vedbend (Hedera Algeriensis)

Algerisk vedbend er også almindeligt kendt som Kanarieøernes vedbend, Kanarisk vedbend og Madeira-vedbend. Det botaniske navn til yderligere skelnen er Hedera algeriensis. Hjemmehørende i Vestafrika og omkringliggende øer, kan denne stedsegrønne flerårige slyngplante vokse i hårdførhedszoner 7-11. Algerisk vedbend foretrækker halvskygge og kan lide det dårligt i fuld sol. Under de rette vækstbetingelser kan den nå op til 12 meter i højden. Blomsterne er gule til grønne, men er uanselige. Som næsten alle vedbendarter er denne plante giftig, så hold den godt ude af børns eller nysgerrige kattes rækkevidde.

 

Gloire de Marengo (Hedera Algeriensis Sort) 

En sort af algerisk vedbend, Gloire de Marengo er en kraftig, frodig klatrende slyngplante, der vil klæbe til forskellige strukturer. Dens blade er mørkere grønne og hjerteformede. Farven på bladene fremhæves af grøn-grå eller cremefarvet marmorering. Tab af brogethed er mulig på grund af lysforhold og årstid. Vedbendplanter vender ofte tilbage fra deres brogede tilstand til deres solidt grønne udseende som reaktion på lysmangel for at overleve. Dette er irreversibelt – men du kan handle hurtigt for at forhindre, at det sker for hele planten ved at flytte den til et sted med stærkere lys.

 

Azorerne Vedbend (Hedera Azorica) 

Azorføderns vedbend er en art, der er hjemmehørende på Azorerne, en række øer ud for Portugals Atlanterhavskyst. Den vil vokse som bunddække, når der ikke findes lodrette overflader at klatre på.

Denne vedbend klarer sig fint med almindelig vanding og trives i dyb skygge eller fuld sol – Azorer-vedbend er ikke kræsen. Denne vedbendart er ikke ønskværdig at lade vokse på træer eller trærammer, da den kan være destruktiv. Den sælges til tider som Hedera caneriences “Azorica.” 

 

Boston Vedbend (Parthenocissus Tricuspidata)

Mens Boston-vedbend er en populær plante, som mange forveksler med ægte vedbend, tilhører den faktisk ikke slægten Hedera. Den hører i stedet til planten familien kendt botanisk som Parthenocissus – druefamilien. Det er en flerårig, løvfældende slyngplante med brede grønne blade. Det er netop denne ikke-vedbend vedbend, der har givet ”ivy league” universiteter deres navn. Ironisk nok, når man tænker over den fejl. Boston-vedbend er især elsket for, at bladene bliver lysende røde om efteråret og tidligt på sommeren. Med uanselige blomster producerer planten små blåbær, som fuglene nyder.

 

Persisk Vedbend eller Bullock's Heart Vedbend (Hedera colchica “Dendroides”) 

Denne vedbend har frodigt mørkegrønt løv og kan vokse op til 9 meter høj og 1 meter bred. Den kan trives op til hårdførhedszone 5a. Det er en klatrende vedbend med hjerteformede blade, der forbliver grønne gennem vinteren. Vækstmønsteret er tæt og fler-stammet. Den trives både i sol og halvskygge.

 

Kanarie Vedbend (Hedera Canariensis) 

Almindeligt kendt som algerisk vedbend, kanarisk vedbend, Kanarieøernes vedbend og Madeira-vedbend, er denne storbladede, træagtige slyngplante hjemmehørende i Nordafrika og Kanarieøerne. Dens kviste er rødbrune. Dens små bær er fine pynteting, men giftige – så tænk dig om, før du tager dem med ind i hjemmet. Bladene er lapperede og kan vokse mellem 5-15 cm lange og brede.

 

Cape Vedbend (Senecio mikanioides) 

Også kendt som tysk vedbend, er Cape-vedbend teknisk set ikke en Hedera-plante, selvom den ligner engelsk vedbend bemærkelsesværdigt. Dets botaniske navn er Senecio mikanioides, og det tilhører Asteraceae-familien. Det er hjemmehørende i Sydafrika og er en flerårig klatreplante med frodigt, blankt løv.

 

Cypern Vedbend (Hedera Cypria) 

Hjemmehørende på øen Cypern er det (endnu engang) en træagtig, klatrende, stedsegrøn slyngplante. Den findes almindeligt i højere højder i klippefyldte områder og slugter. Den kan skilles fra andre Hedera-arter ved sine sorte bær. Dens hvide mønstre, grå årer og røde stilke adskiller den også visuelt fra andre vedbend. Den vokser langsomt, og dens blade er ikke lapperede. Den er meget tæt beslægtet med Hedera pastuchovii, som er nævnt nedenfor.

 

 

 

Engelsk Vedbend (Hedera helix) 

Kendt som almindelig vedbend, europæisk vedbend, engelsk vedbend eller bare vedbend, er Hedera helix en klatrende, stedsegrøn plante hjemmehørende i Europa og det vestlige Asien. Det er en aggressiv og umættelig plante, som vi kan se overalt omkring os – på vægge, i haver, overtagende byens gader og trives i de dele af det oprindelige habitat, der stadig er tilbage. Helix stammer fra det oldgræske ord "at sno eller dreje". Den omtales også sommetider som Bindwood og Lovestone.

 

Dens vækstmåde er typisk, da den klatrer ved at bruge sine luft-rodtråde til at klamre sig til overflader. Den betragtes som en invasiv plante, så vær opmærksom på, hvordan du vælger at inkorporere denne næsten ustoppelige plante i dit liv. Indendørs vil engelsk vedbend trives i indirekte til lavt lys og efterligne de skovområder, den stammer fra. Dens blade har den typiske vedbendsform med fem lapper. Det er en tæt og busket plante. Den oprindelige art er blivet afløst af dens mange forskellige sorter:

 

Adam Vedbend

Adam-vedbend er en populær stueplantesort af Hedera helix. Dens blade er små og moderat grønne med brogede blade i sølv, grå og hvid. Den betragtes som en giftig plante, og berøring af saften kan forårsage hudirritation.

 

Aloma Vedbend

Denne kultivar fremviser mørkegrønne, blanke blade. Den har gule-grønne blomsterklaser og sorte bær. Den har en hvid og sølv brogethed.

 

Angel Snow Vedbend

Ligner Aloma vedbend og Adam vedbend; denne kultivar af Hedera helix er ikke avlet til nedsat toksicitet, men har legende og sølvhvid broget løv.

 

Anita Vedbend 

Ingen store blade her: denne sorts blade er mørkegrønne og små. Bladformen er unik, da lapperne folder let indad, mens spidserne peger nedad. Det er en tæt, kompakt plante og en langsom vokser. Den blev for nylig valgt som “årets vedbend” af American Ivy Society.

 

Amber Waves Vedbend

Mellemstore blade med 5 lapper. Kendetegnet ved sine skiftende nuancer gennem vækstprocessen. Unge blade vil være vibrerende gulgrønne til gule i skyggen og modnes til fuldt grønne.

 

Asterisk Vedbend

Dette er endnu en umættelig stedsegrøn slyngplante med blanke, 5-lappede blade. Fordi bladene er helgrønne i stedet for brogede, kan den klare mere skyggefulde forhold, men undgå fuld skygge. Eventuel større beskæring bør foretages om foråret. Den overlever udendørs op til hårdførhedszone 5 og er en populær stueplante, fordi den er så let at passe og robust.

 

Bettina Vedbend

Bettina-vedbend-varianten af Hedera helix har grønne blade med hvide kanter. Det er et godt valg til hængende kurve eller bunddække, da den vokser langt og gerne breder sig. Den kan trives op til hårdførhedszone 3a. Når den trives, kan denne sort nå op til 15 meter i højden.

 

Buttercup Vedbend 

Buttercup-vedbend er en sort af Hedera helix, der er en træagtig stedsegrøn plante med krybende vækstvaner. Den vokser op til 6 fod i højden og kan tåle lys over hele spektret, fra skygge til fuld sol. Når den dyrkes i skygge, får denne vedbend en lys grøn eller gylden farve, deraf navnet. De blanke, lobede blade vil forblive gule gennem vinteren.

 

Celebrity 

Med traditionelt formede vedbendblade har denne sort mørkegrønne blade med en grå midte og en bred cremefarvet kant.  

 

Duckfoot Ivy 

Duckfoot-sorten har små blade med tre runde flige. Den er selvforgrenet.
 

Goldchild Ivy 

Med mellemstore blade har denne sort af H. helix grønne-grå blade med gyldne variationer. I varmt vejr vil de gyldne dekorationer falme til en smørgul farve. Den kan klare sig godt i forskellige lysforhold, men lysmængden påvirker farven. Den er tørketolerant, men vil frembringe sine berømte gyldne nuancer, hvis den holdes sundt fugtig.

 

Ivalace 

Anders end de fleste andre vedbendvarianter har Ivalace krøllede blade i en bægerform – hvilket giver den et blondelignende visuelt udtryk. Denne plante foretrækker delvis skygge til sol og har brug for læ for stærke, kolde vinde. Du kan formerer denne plante ved stiklinger i sommermånederne.

 

Tussie Mussie

Denne vedbendtype er opkaldt efter sit udseende – en smule uordentlig og rodet, som om den lige er rullet ud af sengen. Dens blade er tætpakkede, krøllede og stærkt varierede. Dens vækstmønstre minder mere om en bunke end en klatreplante, hvilket adskiller denne sort.

 

 

 

Shamrock Ivy

Kærligt kendt som en “miniature fuglefod-vedbend,” vokser denne sort i bunker, ligesom Tussie Mussie. Selvom navnet måske får dig til at tro, at den kommer direkte fra Irland, er den faktisk opkaldt efter Shamrock Hotel i Houston, Texas, hvor den først blev introduceret til blomsterhandlerbranchen i 1957. Den kan overleve op til hårdhedszone 5.

 

Manda’s Crested Ivy 

Også kendt som “Curly Locks,” er denne vedbend en mellemstor klatrer med mørkegrønne blade og bølgede kanter. Om vinteren vil en bronzetone komme på bladkanterne. Denne vedbend vokser i klynger. Hvis du kigger godt efter, kan du måske se gule blomster og sorte bær afhængigt af sæsonen. 

 

Himalayisk Vedbend 

Himalayisk vedbend eller Hedera nespalensis er en klatrende vin. Som man måske kan gætte ud fra artsnavnet, er denne vedbend hjemmehørende i Himalaya-bjergene. Uden for dens naturlige habitat kan den trives i hårdhedszonerne 7-11. Hvis du er heldig, kan du opleve dens fine grønlig-hvide blomster mellem september og oktober. Alle dele af planten er giftige. Den har grågrønt løv og kan vokse op til 100 fod i højden i naturen.

 

Iberisk Vedbend (Hedera Iberica) 

Den Iberiske Halvø i Portugal og det sydvestlige Spanien er dette vedbends hjem. Den findes også i det nordlige Marokko. Den kan findes voksende på klipper, skråninger og træstammer. Ligesom andre Hedera-arter er dens blomster grønlig-hvide og bærer sorte bær. 

 

Irsk Vedbend (Hedera Hibernica)

Ligner Hedera helix, men Hedera Hibernica eller irsk vedbend kan kendes på sine større blade og bladstilk. Bladet på irsk vedbend er bredere end langt med blanke blade. Den har en sødere duft end engelsk vedbend. Lad dig dog ikke narre af den søde duft – denne sort er en grådig spreder og svær at holde under kontrol.

 

Japansk Vedbend (Hedera Rhombea)

Også kendt som Songoak (har der nogensinde været et smukkere navn til en plante?) er denne vedbend hjemmehørende i Østasien. Det er en spændende plante, der kan findes i skyskov, stenede skråninger og som sædvanligt voksende op ad træstammer. Blade er diamantformede, i en medium grøn farve, med giftig saft.

 

Pastuchov’s Vedbend

Pastuchov’s vedbend, eller Hedera pastuchovii, er hjemmehørende i et område kaldet Østlige Transkaukasus. Dette område inkluderer Georgien, Armenien og Aserbajdsjan. Dens blade er tynde, lysegrønne og blanke. Kanterne er nogle gange bølgede. Løvet på blomstrende stængler er ofte mindre fligede end de udstrakte, sterile klatrestængler. Kan du gætte beskrivelsen af blomster og bær? Ja – grønlig-hvide blomster og sorte bær, som så mange andre Hedera.

 

Svensk Vedbend (Plectranthus Australis)

Selvom svensk vedbend ikke er en ægte vedbend, er den stadig et populært valg i mange haver og regnes ofte som vedbend. Overraskende nok er den slet ikke hjemmehørende i Sverige, men derimod endemisk til Australien og Stillehavsøerne. Jo mere tid du bruger med botaniske navne, jo mere tydeligt bliver det, at koloniale, eurocentriske bestræbelser former så meget af vores verden – endda navnene på planter. Plectranthus Australis er elsket for sine lange, krybende stængler, og bølgede kanter. Andre almindelige navne inkluderer svenske begonier og krybende Charlie (selvom den er fra den stærkt forhadte krybende Charlie ukrudt i Nordamerika).

 

Pleje af Vedbend 

Vedbend kan være en spændende, smuk og terapeutisk tilføjelse til dine egne haveaktiviteter – både indendørs og udendørs. Da der findes mange forskellige arter, er det bedste, du kan gøre, når du vælger at inkorporere vedbend i dit liv, at gøre din research. Før du køber en plante, find ud af dens botaniske navn, sammenlign det med den omfattende liste ovenfor, og søg derefter yderligere kilder for at være helt sikker på, hvad du går ind til. Der er ingen grund til, at plantepleje skal være svært – du skal bare forstå, hvordan du bedst hjælper din plante til at trives, samtidig med at du er en ansvarlig omsorgsperson i det landskab, du lever i.

 

 

 

Udendørs Pleje af Vedbend

Hedera er en ret tilpasningsdygtig plante og kan trives i næsten enhver jordtype, så længe den er veltdrænet. Når du planter vedbend (eller enhver anden plante for den sags skyld), kan det være gavnligt at blande gødning og kompost i jorden for at give din nye plante ekstra næring til at vokse. Plant din vedbend i fuld til delvis skygge, gerne på et espalier for at hjælpe med væksten. Espalier kan hjælpe dine vinranker med at vokse opad eller i den retning, du foretrækker. Intens, direkte sol kan skade løvet – men bare rolig – Hedera kommer som regel ret hurtigt sig efter denne type eksponering. 

 

Vedbend kan lide omkring 2,5 cm vand om ugen, og mens den etablerer sig, vil du måske forkæle den lidt. Men sørg for ikke at overvande planten, da den er modtagelig for svampesygdomme, når dens “fødder er våde” for længe. Fugtig jord er virkelig vedbendens største fjende. Vedbend har ikke brug for meget, men hvis du vil give den et ekstra boost, kan du gøde planten en gang tidligt på foråret og igen midt på sommeren.

 

Når alt dette er sagt, så venligst tænk dig meget godt om, før du sætter dette bæst af en plante i jorden. Vedbend er i mange områder en invasiv plante. Hedera kan skabe det, som gartnere og botanikere kalder en “vedbend-ørken,” idet den kvæler, drukner og strammer enhver anden plante på sin vej. Hvis denne plante ikke holdes i skak, vil den helt sikkert overtage haven, huset og potentielt hele verden. Den truer træer, huse og infrastruktur. Dette er en alvorlig bekymring for plantes mangfoldighed, især i skrøbelige økosystemer. 

En måde at mindske vedbendens invasive egenskaber på, samtidig med at du stadig kan have den i din udendørs “have-eden”-eksperimenter, er at eksperimentere med store potter, hængende kurve og vindueskasser. Udendørs havearbejde kan være et fantasifuldt kreativt eksperiment, når du er villig til at sætte din fantasi på prøve. 

 

Indendørs Pleje af Vedbend 

Vedbend er en meget populær stueplante fordi den kræver lidt vedligehold, og den giver dit hjem en følelse af livfuld vitalitet. Det er en særlig god idé at hoppe på denne vogn, hvis du er begejstret for vedbend, men ønsker at minimere dens invasive tendenser. Og noget andet at overveje: stueplanter kan have en kraftigt positiv effekt på dit mentale helbred. 

 

Som stueplante vil vedbend strække sig ud og fylde et rum ud, hvis den får de rette forhold. Vedbend foretrækker lyst men indirekte lys. Engelsk vedbend er en af de mere almindeligt fundne stueplanter i din lokale planteskole, men nogle af de brogede kultivarer klarer sig okay i medium lys. Du vil vide, om din plante ikke får nok lys, fordi den begynder at strække sig, bliver ranglet, svag og generelt ser temmelig trist ud. 

 

En god tommelfingerregel er, at vedbend gerne vil være på den tørre side, når den er i dit hjem. Stik din finger i jorden, og mærk efter fugt, før du vander. Hvis det øverste lag er tørt, giv denne lille grønne huskammerat en slurk. Når du vælger en potte, er dræning nøglen. Din vedbendven vil ikke være glad for våde rødder eller stående vand. Gødning er vigtig i forårs-, sommer- og efterårsmånederne. En månedlig gødning er rigeligt. Lad vedbenden gå i dvale om vinteren og hold pause med gødningen, så den kan få hvile. 

 

En anden sjov idé til virkelig at forkæle din vedbend som en dronning: en gang imellem kan du give den et bad! Lad vandet løbe over den i et par minutter for at vaske støv væk og fjerne eventuelle skadedyr.

 

Opsummering af denne guide til slyngende vedbend:

Denne omfattende guide til forskellige typer vedbend er kun begyndelsen. Hvis du er nået så langt, er du godt på vej til at blive en sand ekspert. Nu er det tid til at tage vandreskoene på og få hænderne beskidte. Uanset om du er nysgerrig efter de slyngplanter af vedbend, du ser vokse i dit nabolag, eller om du vil indarbejde en vedbend i din samling af stueplanter, er erfaring den bedste måde at blive intimt bekendt med vedbend – og andre planter, der vækker din nysgerrighed. 

Vi har så meget at lære fra naturens verden, som det viser sig, vi ikke er adskilt fra. Når vi udforsker detaljer om en slægt som Hedera, kan vi se, hvordan disse planter følger vores egen menneskelige migrations, udvekslings-, ritual- og æstetiske præferencer.

Ved at studere disse planter, deres virkning i landskabet og i vores sind, kan vi måske tage et skridt nærmere på at opbygge et stærkt forhold til denne fantastiske planet, vi kalder hjem.